Landdistrikternes Fællesråd kalder fald i optag på velfærdsuddannelserne for alarmerende men afviser kritik af udflytning af uddannelser.

Natten til torsdag fik 60.034 den glædelige nyhed, at de var optaget på en videregående uddannelse. Samtidig stod det klart, at der er sket et markant fald i optaget på velfærdsuddannelserne på 14 procent sammenlignet med sidste år.

Kigger man nærmere på tallene, er faldet særlig stort uden for de største byer. Det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der dog afviser kritikken af udflytning af uddannelser:

– Det ærgrer mig, at man bruger det som anledning til at kritisere og skyde på planerne om et mere decentralt uddannelsessystem. En del af årsagen til faldet i optaget på velfærdsuddannelserne er, at vi ser et generelt fald i ansøgertallet sammenlignet med sidste år, hvor coronaen skubbede flere ud i uddannelse frem for f.eks. at holde sabbatår, siger han og tilføjer:

– Der er ledige pladser på samtlige velfærdsuddannelser – også i de store byer. Det er derfor forfejlet at skyde skylden for faldet i optaget på udflytningsaftalen.

Ifølge Steffen Damsgaard er det samtidig vigtigt at have for øje, at det kræver både tid og ressourcer at vende det mangeårige sug af unge, der er i retning af de store byer. Landdistrikternes Fællesråd har blandt andet foreslået, at de decentrale uddannelser kan gøres mere attraktive ved at give unge i landdistrikterne mulighed for at veksle SU-gælden til et attraktivt skattefradrag.

– Det er ikke nok at udflytte uddannelser alene. Det kræver investeringer for at gøre de decentrale uddannelser til en succeshistorie. Foruden jobgaranti og praktikpladser, så er spændende inspirerende studiemiljøer og etablering af uddannelseskollegier også gode løsninger, siger Steffen Damsgaard.

Fald i optag truer rekrutteringsgrundlag uden for de store byer

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at faldet i optaget for f.eks. sygeplejerskeuddannelsen er 25 procent uden for de store byer, mens faldet tilsvarende er otte procent inden for de fire største byer. 

Det får alarmklokkerne til at ringe hos formand Steffen Damsgaard, der er bekymret for, hvad det betyder for et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen i land- og yderområder:

– Uden for de større byer er der mange offentlige arbejdspladser, som er dybt afhængige af et godt rekrutteringsgrundlag for at kunne levere borgernær service til borgerne, såsom børnehaver, skoler, ældrepleje og sundhedshuse. Når dygtige unge flytter væk fra land- og yderkommuner til fordel for en uddannelse i de store byer, så kommer de alt for sjældent tilbage igen. Det vil sætte et yderligere pres på blandt andet sundhedsvæsenet i landdistrikterne, hvor der i forvejen er stor mangel på sundhedsfagligt personale, siger han.

Ikke kun tilbagegang i optog 

I nyhedsstrømmen af de mange alarmerende tal for optaget på velfærdsuddannelserne, er der dog også en solstrålehistorie at finde. I Vordingborg, Holstebro, Nørre Nissum og Skive er man lykkedes med at optage flere lærerstuderende.